Louise Søllested gik videre til Top 12 i bordtennis

Fyn har haft fire talenter af sted til Top 12 kvalifikation i bordtennis. Det foregik på Bornholm i weekenden. De fire spillere var Louise Jacobsen i pigerækken fra Tved, Lousie Søllested, Højby i damejunior, Markus Munk, drenge fra BBB-Bordtennis og Arvin Mazaheri fra OB i juniorrækken. De mødte 11 spillere fra resten af landet, som skulle kæmpe om fire pladser til det endelige Top 12 stævne i marts måned.
Louise Søllested var med en fjerdeplads ene om at kvalificere sig til Top 12. Hendes række samlede kun seks deltagere, så hendes to sejre rakte til en flot fjerdeplads. Louise Jacobsen leverede også en flot præstation med fem sejre. I drengerækken måtte Markus Munk trække sig med en fodskade, som han pådrog sig på den allersidste bold i kamp nr. 8. Men han havde forinden med tre sejre over højere rangerede modstandere taget endnu et skridt fremad mod toppen blandt landets drengespillere. Arvin Mazaheri var kommet med som reserve. Han gik dog ganske uimponeret til opgaven og med flot spil var han ude i flere meget tætte opgør. Noget misvisende resulterede det dog kun i en enkelt sejr.


Venlig hilsen
 
Birger Markmann
Stærmosevej 9
Brændekilde
5250 Odense SV.