Nekrolog.
Det er med stor sorg, at jeg har modtaget meddelelsen om Torben Jensen Højby S&G bordtennis alt for tidlige død kun 39 år. Selv om vi i en tid frygtede hvor det bar hen, så håbede og troede vi alle på, at Torben ville tage det sidste sæt og vinde over sin svære sygdom.
Desværre gik det ikke sådan.
Torben var en særdeles vellidt person inden for bordtennis i det ganske land, ja over alt hvor han færdedes, og han vil blive savnet i Højby bordtennis for sit altid gode humør, hvor ingen var for lille eller for stor hvis de spurgte om Torbens store viden inden for bordtennis. Vores tanker går til alle de efterladte, især til hustruen Berit som har mistet en god og kærlig mand samt til børnene Henriette og Mikkel som har mistet en god far. Æret være Torben Jensen´s minde.
Begravelsen foregår torsdag den 28. januar 2010 kl. 13.00 fra
Højby Kirke
John F. Jørgensen
Formand Højby S&G Bordtennis