Referat af repræsentantskabsmødet i FBTU lørdag d. 22. april 2003

 

 

1. Valg af dirigent og kontrol af fuldmagter.

John Toudahl, der blev valgt som dirigent, konstaterede repræsentantskabets lovlige indvarsling. Antallet af stemmeberettigede: Triton 2, OB 1, Otterup 1, KBC 1, NGIF 2, SfB 1, Bat 1, Faaborg 1, Højby 1, ÅBC 1, LBBK 1, Næsby 2. Der var desuden 4 fra bestyrelsen, 1 fra TU og 2 fra SpU. I alt 22 stemmeberettigede.

 

2. Beretninger.

Bestyrelsen.

Poul Erik Skælbæk, fmd. havde følgende supplerende bemærkninger til den udsendte beretning.

Der har for nylig været møde om ny breddekonsulent under DBTU. En vigtig opgave for denne vil være at medvirke til leder rekruttering. En anden opgave kunne være at arbejde på fjernelse af ”de sorte pletter”, hvor der ikke findes bordtennisklubber.

Alt for mange kampe i holdturneringen flyttes. Vi må arbejde for større respekt for turneringsplanlægningen.

BTK Fyn er sat på vågeblus. Efter et par år med et nyt spændende samarbejde med flotte fynske resultater er det ikke lykkedes at blive enige om et samarbejde for den kommende sæson. Den fynske deltagelse i næste sæsons ungdoms-DT sker på ren klubbasis. Fyn bliver repræsenteret af 2 juniorhold, OB og Nyborg/Triton  og 1 drengehold, Nyborg/Triton .

Fællestræningen har haft et fint forløb trods trænerskift midtvejs. I den kommende sæson skal der findes et nyt træningssted.

 Tak, til Albani og til BTE for fortsat støtte. Tak, til Vennerne for deres hjælp, som i år var ekstra stor.

 

Jens Ellegaard mente ikke, at informationen om problemerne med samarbejdet i BTK Fyn var fyldestgørende. Det gav anledning til en mindre diskussion – uden at de konkrete problemer dog blev blotlagt.

Lis Hævdholm, DBTU, opfordrede klubberne til at bruge den kommende breddekonsulent og i det hele taget til at gøre brug af de muligheder, som DBTU har til at hjælpe klubberne – bare ring!

Jørgen Dideriksen omtalte uheldigt sammenfald med trænerkursus og DT-slutspil.

Lis efterlyste ”flere weekender”, hvis den slags problemer helt skal undgås.

 

Turneringsudvalget.

Jens Povl Barkler omtalte den flotte deltagelse ved pointstævnerne og spurgte til betydningen af pointtildelingen for placeringen ved det enkelte stævne.

Turneringsudvalget har som formanden et ønske om færre kampflytninger i holdturneringen. Klubberne opfordres til i højere grad at anvende reserver i stedet for flytning, der kan give modstanderen problemer med at stille med det sædvanlige hold.

FMs placering kort efter jul er måske uheldig, da tilmeldingen skal foregå på et tidspunkt, hvor spillerne måske ikke kommer i klubben. Er weekenden før uge 8 bedre? I den kommende sæson sker der antagelig ingen ændring.

 

Pointstævnerne fik fra flere sider positive kommentarer. Pointtildelingen er måske ikke den perfekte – TU lytter gerne til gode råd i til en forbedring.

 

John Hansen; SfB, ønskede, at præmier til vinderne blev overrakt i forbindelse med evt. kredskampe. Et ønske som TU gerne vil imødekomme.

 

Spilleudvalget.

John Juul Knudsen kommenterede spilleudvalgets beretning. Han beklagede, at BTK Fyn må lægges på vågeblus og nævnte forskelle i klubkulturer som en medvirkende årsag. Kun få klubber har spillere med i fællestræningen. Det ville være af betydning, at også ”boblere” fra kystbyerne var med. I spilleudvalget har der udelukkende siddet forældre til spillere i BTK Fyn-truppen. Det bør i højere grad være eliteorienterede, der har sæde i udvalget.

 

Jens Ellegaard efterlyste kompensation for længere afstande til træning.

Flere nævnte en anden mulighed - at træningen delvis var placeret i kystbyerne.

Erik Vinther, Faaborg, ønskede, at klubberne kunne få en træner på besøg.

John Bæksted, Triton, var bekendt med, at man i JBTU havde glæde af en ordning med trænerbesøg.

Poul Erik fastslog, at en udligningsordning vedr. transport har været gældende i denne sæson. Muligheden for træning i kystbyerne vanskeliggøres af trænernes mobilitet. Træningssamling fredag aften anset ikke for at være muligt.

 

Alle beretninger blev godkendt.

 

 

3. Kassereren fremlagde det reviderede regnskab til godkendelse.

Inga Skælbæk fremlagde regnskab og budget og kommenterede de enkelte poster. Borddepotet har haft store udgifter i forbindelse med transport til DBTU-stævnerne. Vi har søgt DBTU om kompensation og takker for 15000 kr. Der er anskaffet en ny kopimaskine til sekretariatet, da serviceaftalen på den gamle ikke kunne forlænges.

Det samlede resultat er et  underskud på små 2000 kr. – en klar fremgang i forhold til i fjor, hvor der ikke var brugerbetaling i forbindelse med fællestræningen.

 

Regnskab og budget blev godkendt.

 

4. Fastsættelse af klubbernes kontingent til FBTU.

Bestyrelsen foreslog uændret kontingent. Der er altså fortsat kr. 500,- for de mindste klubber med max 30 medlemmer ved den seneste DIF-registrering og 750 kr. for klubber med flere medlemmer. Nye klubber betaler det første år fortsat kr. 250,-.

Forslaget blev vedtaget.

 

5. Behandling af indkomne forslag.

Aftenens store diskussionsemne var brugen af reserver. Det kom især til udtryk under behandlingen af de indkomne forslag. Meningerne var delta. Nogle talte for en betydelig stramning, mens andre fortsat ønskede en fleksibel ordning, som vi må kalde den ordning, vi har.

Britta Behm, Næsby, fortalte om den praksis, man bruger hos dem – at tilbyde at spille kampen hos modstanderen ved behov for flytning. 

 

Nyborgs forslag om, at ungdomsspillere skulle kunne benyttes frit i den fynske holdturnering fra serie 2 og opefter blev livligt debatteret. Nogle mente ikke, at ungdomsspillere ville få gode oplevelser ved deltagelse i seniorrækkerne. Andre så i forslaget bl.a. bedre muligheder for at stille reserver til holdene.

Efter et par justering i teksten kom forslaget til afstemning  - § 5 første afsnit nu lyder således:

Ungdomsspilleres benyttelse: Ungdomsspillere (fra drenge og opefter) kan benyttes som reserve fra og med serie 2 og opefter i FBTUs turnering i den klub, hvor spilleren har A-licens, uden at dette har indflydelse på den pågældende ungdomsspillers deltagelse i ungdomsrækkerne.

Afstemningen viste 13 for og 4 imod.

 

Bestyrelsens forslag om justering af teksten i § 7.4 stk. 2 havde 18 stemmer for og 0 imod. Nu tekst er:

UDSÆTTELSE: Klubberne kan, hvis de er enige herom, uden at indhente turneringsud­valgets tilladelse, udsætte en kamp til den efter­følgende uge. Ingen kamp kan dog af klubberne udsættes ud over sidste spillerunde i såvel 1. som 2. halvsæson.

 

LBBKs forslag om at afbud til kamp (§ 7.10 stk. 2) ikke skulle betyde flytning af hjemmebane i 2. halvsæson blev forkastet. Stemmetallene var 6 for og 10 imod.

Til gengæld blev klubbens forslag vedr. (§ 7.10 stk. 3) vedtaget (bødesatserne dog hævet) med stemmetallene 11 for og 5 imod. Her lyder den nye tekst således:

SLETNING AF POINT M.M.: Ved udeblivelse fra en kamp på udebane betales modstanderens transportudgifter i 1. halvsæson efter FBTUs takst. Ved afbud i turneringens anden halvdels sidste 3 runder betales en bøde på kr. 150,00.

Tredje gang et hold i en sæson sender afbud eller udebliver til en ansat holdkamp, betragtes holdet som trukket tilbage, og dets spillede kampe slettes af turneringsregnskabet. Samtidig idømmes klubben en bøde for trækning af hold (se § 25). Denne bøde udgør kr. 150,00.

 

 

6. Valg til FBTUs udvalg.

Bestyrelse:                      Næstformand:                       Kenneth Røn                                              genvalgt

Kasserer:                                Inga Skælbæk                       genvalgt

Spilleudvalg:                         Jørgen Dideriksen                            genvalgt                                                                             Stig Knudsen                                                genvalgt

                                                                  John Bæksted                        nyvalgt                                                                              

Sponsorudvalg:                                            Jess Heilbo                                                  genvalgt

Blad- & PR-udvalg:                                 Jens Povl Barkler                                 genvalgt

Revisor:                                                      Christian Foldager                              genvalgt

Revisorsuppleant:                                        Poul Esbjerg                                                 genvalgt

 

7. Eventuelt.

Årets leder blev Jens Ellegaard fra Nyborg. Han har ydet en stor indsats i sin klub og har samtidig haft energi til at medvirke i arbejdet med BTK Fyn.

Jens P Barkler uddelte præmier til vinderne i FBTUs holdturnering.

Poul Erik Skælbæk takkede de fremmødte for en god debat og dirigenten for en god ledelse af mødet. Mødet sluttede med et trefoldigt leve for FBTU.

 

Referent: Jens Povl Barkler